Danish Pig Genetics udvikler i samarbejde med internationale eksperter sin egen højteknologiske genomiske evalueringsplatform til udvikling af deres avlsprogram.

Danish Genetics Evaluation System (DGENES)
Danish Pig Genetics fortsætter den igangværende udvikling, hvor avlsselskabet gennem den seneste tid har udbygget deres genetiske afdeling, der nu huser en samling eksperter inden for det genetiske felt.

Gennem et internationalt samarbejde med ekspertise fra videns- og teknologivirksomheden AbacusBio og Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning hos Aarhus Universitet udvikles Danish Pig Genetics’ eget genomiske system for genetisk indeksberegning på tværs af racerne Duroc, Landrace og Yorkshire. Det genetiske system har navnet Danish Genetics Evaluation System (DGENES) og kommer til at kombinere millioner af dataregistreringer, som er opsamlet direkte i besætningerne med genomiske data i et genomisk BLUP for at producere avlsindekset.

Logoet tilhørende det nye genomiske evalueringssystem, DGENES

Til dette er den genetiske og genomiske softwarepakke, DMU, fra Aarhus Universitet blevet anvendt med teknisk support for at sikre en succesfuld og optimal integration samt udnyttelse af softwaren på interne Danish Pig Genetics-servere.

Til bearbejdning af millioner af dataregistreringer er genetiske modeller udviklet i samarbejde med AbacusBio. Avlsmålene skabes på baggrund af Danish Pig Genetics’ unikke bioøkonomiske model, som opvejer og udvælger egenskaber til avlsprogrammet baseret på deres individuelle økonomiske værdi, hvilket sikrer den bedste produktionsøkonomi for svineproducenter verden over.

Derudover gør Danish Pig Genetics brug af genomisk data indsamlet gennem 100 % genomisk selektion, hvor DNA-information leveres af Neogen. Danish Pig Genetics har tilføjet en stærk teknisk ekspertise til teamet, som nu gør det muligt at udføre genomisk evaluering og avlsindeksberegning internt.

Seniorgenetiker, Mahmoud Shirali, forklarer: ”hos Danish Pig Genetics innoverer vi og for at gøre det, gør vi brug af den bedste ekspertise på markedet for at producere vores stærke avlsindeks. Vi samarbejder med vores globale partner AbacusBio på grund af deres ekspertise i genetisk evaluering og avlsprogramdesign og Aarhus Universitet for deres internationalt kendte genetiske evalueringssoftware DMU og den tekniske service, der medfølger”.

DGENES lanceres og sættes i funktion fra foråret 2021.

image_printPrint