Kan du lede og udvikle et hastigt voksende, internationalt forretningsområde i Danish Pig Genetics – og trives du i spændingsfeltet mellem det kommercielle og det driftsmæssige? Så har vi måske jobbet til dig!

Dit ansvarsområde dækker KS-forretningsdelen i Danish Pig Genetics, som er placeret på en række KS-stationer i Danmark og i Europa. Der er betydelige vækstambitioner på området, herunder etablering af yderligere KS-stationer i Europa, samt KS-stationer i Asien og Syd- og Nordamerika.

Som KS Manager får du reference til CEO i Danish Pig Genetics. Herudover får du tæt samspil med avlere og KS-stationer, som du bygger bro mellem – både kommercielt og driftsmæssigt. Du vil også udvikle dit forretningsområde, hvor du bl.a. arbejder med videreudvikling af strategi/forretningsplan, budgetter- og budgetopfølgning, organisering og ledelse, etablering af nye KS-stationer samt kontraktindgåelse m.m.

Sideløbende arbejder du med den tekniske og driftsmæssige side – herunder teknisk udvikling, udvælgelse af orner, kontrol og opfølgning samt med logistikken omkring forsendelser m.m. Du vil få en del rejseaktivitet, svarende til mellem 50-80 dage årligt – i begyndelsen i Europa, på sigt også i andre verdensdele.

Du har væsentlig international erfaring og tilsvarende indsigt i KS området. Du har erfaring med ledelse og udvikling af forretningsområdet, og sandsynligvis erfaring som driftsleder/produktionschef eller lignende, fra større svineproduktioner. Du har gode IT-kundskaber og gode sprogkundskaber – særligt engelsk, men også tysk.

Som person har du et internationalt og kommercielt mindset og en entreprenant arbejdsform. Du er desuden vedholdende, robust, har en naturlig gennemslagskraft og en struktureret arbejdsform.

Du tilbydes en meget spændende og selvstændig stilling i en ambitiøs vækstvirksomhed, hvor vilkår forhandles på konkurrencedygtigt niveau.’

Søg stillingen her

image_printPrint