Det danske avlsselskab, Danish Pig Genetics, er i vækst og har derfor ansat Sanne Baden som teknisk supporter. I rollen skal Sanne Baden sikre, at svineproducenter i ind- og udland får det bedste resultat af det genetiske avlsmateriale ved at yde teknisk og videnskabelig support.

 

”Det genetiske avlsmateriale i Danish Pig Genetics er blandt det mest effektive og har en meget høj produktionsøkonomi. Vi oplever et behov fra mange af vores kunder om at kunne få den nødvendige support i forhold til købsovervejelser eller i forbindelse med indkøringen af de genetiske avlsdyr.

Som avlsselskab vil vi sikre os, at kunderne får den fulde værdi af genetikken, og derfor styrker vi nu vores interne ressourcer i afdelingen for teknisk support. Med Sanne Baden får vi en erfaring og kompetent profil, der har den nødvendige viden til at understøtte vores kunders forretning,” siger Lars Dall, adm. direktør i Danish Pig Genetics.

International og kommerciel erfaring

Sanne Baden har arbejdet i landbrugssektoren i ind- og udland siden 1993. Hun har boet i England over flere omgange, hvor hun blandt andet har ageret produktionsrådgiver for Bacton Pigs og fungeret som teknisk service manager ved PIC indenfor svinegenetik i fire år med ansvar for England, Irland og Sydafrika. Senest har hun koordineret opsætning af 2000 søer på friland i Skotland.

Samtidig har hun stor erfaring med formidling af faglig indsigt og problemstillinger, da hun gennem flere perioder har undervist både danske og udenlandske elever på Jordbrugsakademiet i Aarhus.

Med dyb faglig indsigt i moderne, kommerciel svineproduktion og store formidlingskompetencer skal Sanne Baden være med til at sikre, at kunderne i Danish Pigs Genetics får det fulde udbytte af genetik i verdensklasse.