Moderegenskaber

Moderegenskaber

Moderegenskaber bidrager til en øget bæredygtighed gennem robuste pattegrise med en høj overlevelsesrate.

Avlsmål for Moderegenskaber

Kategorien Moderegenskaber har til formål at producere en super-so, som kan håndtere sine pattegrise, producere mere kød per årsso, føde stærke og robuste pattegrise og er nem at håndtere.

I kategorien Moderegenskaber er avlsmålene: Tidlig vækst, modereffekt, der defineres som den genetiske effekt soen har på den daglige tilvækst fra fødsel til 30 kg samt Pattegriseoverlevelse, der defineres som overlevelsesraten hos pattegrisene indtil 21 dage efter faring hos moderlinjerne.

Pattegriseoverlevelse

Avlsmålet for pattegriseoverlevelse er defineret som procentdelen af levedygtige pattegrise 21 dage efter faring per kuld. Ved direkte selektion for øget pattegriseoverlevelse, sikrer vi øget dyrevelfærd samt høj produktivitet. I sammenhæng med avlsmålet for pattegriseoverlevelse vil avlsmålene for levedygtige pattegrise på dag ét og ornefertilitet resultere i højeffektive søer med gode moderegenskaber, som kan levere et højt antal fravænnede pattegrise per årsso.

 

Få mere at vide om vores projekt vedr. registrering af fødselsvægt

Moderegenskaber

Moderegenskaber bidrager til en øget bæredygtighed gennem robuste pattegrise med en høj overlevelsesrate, der reducerer antallet af søer, der kræves, for at producere det samme antal fravænnede pattegrise og derved produceret kød. Behovet for færre søer vil have en positiv effekt på både miljøet og økonomien, eftersom det vil reducere de nødvendige ressourcer i form af foder og plads. Endvidere, vil pattegrise med en høj daglig tilvækst fra fødsel til slagt bidrage til en forbedret indtjening samt reduceret forurening af miljøet, eftersom det vil reducere dagene fra fødsel til slagtning og derved de nødvendige ressourcer i perioden.