Vi udfører konstant markedsanalyser gennem en direkte tilgang til markedet. Faktuelle dataanalyser på tværs af branchen sikrer, at vi får et dybdegående kendskab til kundernes ønsker og behov på den genetiske side. En klar forståelse af markedets varierende krav og ønsker tillader os at producere fremtidens avlsdyr gennem et globalt avlsprogram med nøje udvalgte avlsmålsegenskaber.
Danish Genetics og AbacusBio har udviklet en unik bio-økonomisk simuleringsmodel, som integrerer genetiske principper, økonomisk analyse og markedstendenser for at sikre den rette procentmæssige vægtning mellem avlsmålegenskaberne, der indgår i avlsprogrammet for Yorkshire og Landrace på modersiden og for Duroc på fadersiden.
”Det nyudviklede værktøj producerer opdaterede økonomiske værdier for de egenskaber, der indgår i avlsprogrammet. Det sker med udgangspunkt i markedsundersøgelser understøttet af robuste og anerkendte økonomiske analyser,” forklarer Tim Byrne, Managing Director af AbacusBio’s UK-afdeling.
Ved hjælp af genetiske algoritmer transformerers omfattende mængder data fra DNA-prøver og de mange afprøvninger i avlsbesætningerne og opformeringsbesætningerne i Danish Genetics til estimerede avlsværdier for de gældende avlsmålegenskaber i avlsprogrammet. Dette udgør i sidste ende det endelige avlsdyrindeks, der anvendes til at udvælge de bedste avlsdyrkandidater til den kommende generation.